Sådan holder du dine tænder så hvide som sushiris - 3 gode tips

Når det kommer til et godt udseende, er hvide tænder ligeså lækre som sushi. De udstråler en god tandhygiejne og får dig til at se mere frisk og velplejet ud. Derfor er der også god grund til at holde dine tænder så hvide som muligt.

Med tiden har tænderne nemlig en tendens til at blive enten grålige eller gullige. Men det kan du heldigvis gøre noget ved. Læs med videre, hvis du gerne vil vide mere om, hvordan du holder dine tænder ligeså hvide som sushi.

Råd nummer 1: Gå jævnligt til tandlægen

Hvide tænder signalerer, at du har velplejede tænder. Derfor er det måske heller ikke nogen overraskelse, at du også bør gå jævnligt til regelmæssigt tjek hos tandlægen, hvis du gerne vil have hvide tænder. Det er nemlig ikke nok, at dine tænder blot udstråler, at de er velplejet. De skal også være velplejet.

Tandlægen kan undersøge dine tænder og sørge for, at I sætter rettidigt ind mod eventuelle misfarvninger. Ligesådan kan vedkommende også give dig en tandrensning eller anden behandling, der hjælper dine tænder med altid at tage sig ud fra deres bedste side.

Råd nummer 2: Undgå kaffe, cola, tobak og rødvin

Farvestoffer fra mad og drikke kan godt smitte af på dine tænder. Det vil efterlade dine tænder mere gullige eller grålige. Hvis du derfor gerne vil holde dine tænder så hvide som muligt, er der desværre nogle drikkevarer, som du bør undgå. Det drejer sig blandt andet om:

  • Kaffe
  • Cola
  • Tobak
  • Sort te

Derudover bør du også undgå at ryge tobak, da det også misfarver tænder. Som bekendt må man lide for skønheden. Det betyder derfor også, at hvis du er svært begejstret for en, eller flere, af drikkevarerne, kræver det altså, at du tænker over dit indtag.

Råd nummer 3: Få en tandblegning

Hvis dine tænder allerede er blevet misfarvet, kan det være en god idé med en såkaldt tandblegning. Denne behandling tilbyder de fleste tandlæger. Ved behandlingen bliver dine tænder påført brintoverilte, der virker ved at trænge ind i tændernes emalje.

Når først brintoverilten er trængt derind, kan den begynde at nedbryde de farvede molekyler. Derved bliver molekylerne forandret fra store molekyler til nogle i en mindre størrelse.

Resultatet holder dog ikke for evigt. Særligt ikke, hvis du igen indtager mad, drikkevarer eller tobak, der misfarver tænderne. Heldigvis har du mulighed for at gentage behandlingen igen og igen. Den er nemlig ikke hård ved dine tandemaljer.

Derfor bliver dine tænder misfarvet

Måske undrer du dig over, hvorfor nogle mad- og drikkevarer misfarver dine tænder? Det findes der forskellige årsager til. Når det kommer til kaffe og sort te, skyldes misfarvningen, at begge drikkevarer indeholder garvesyre. Garvesyren gør det nemmere for såkaldte kromogener at sætte sig fast på din tandemalje. Det er derfra, at den gullige farve kommer.

Ligesådan forholder det sig også med rødvin. Denne drikkevare indeholder også en del garvesyre, som går ind og påvirker tandemaljen, så den bliver mere gullig.

Hvis du drikker en del cola, vil du også opleve, at dine tænder bliver mere misfarvet. Det sker uanset, om du drikker almindelig cola eller en sukkerfri variant. Det er nemlig ikke sukkeret, der misfarver. Det er derimod kromogenerne, der går ind og misfarver dine tænder, så de får en enten gullig eller grålig nuance.

Derudover indeholder cola også syre, der går ind og tærer på tandemaljen, hvilket giver misfarvningerne endnu bedre betingelser for at eksistere.

Hvis colaen samtidig også er sukkerholdig, er den også en kilde til huller i tænderne. Hvis du derfor gerne vil behandle dine tænder bedst muligt, bør du overveje at holde dit colaforbrug på et absolut minimum.

Menu
Top